Charlotte Roberg - Intuitiv dyrekommunikation +45 26 27 72 26 charlotte@roberg.dk

Ved et besøg i en stald fik jeg lov at tage kontakt til en hoppe. Det gjorde jeg på sædvanlige vis, og afventede et svar. Men der kom intet. Ejeren fortalte at det var sket før.

Jeg spurgte hoppen om hun ikke var interesseret i at kommunikere med mig, og fik dette svar tilbage: ”Jo, men ikke med ord. I snakker og I snakker, men ofte har jeres ord ingen betydning eller følelse bag dem. Kom og læg dine hænder på mig, så skal du mærke.”

Jeg lagde mine hænder på hoppens skulder og mærkede hende. Jeg fik et sug i maven, og mærkede, hvad jeg vurderede til at være ubetinget kærlighed og en ufattelig samhørighed. Efter kort tid havde hoppen og jeg synkron vejrtrækning og jeg fornemmede at min krop var let og udefinerbar. Det var ubeskriveligt rart.

Denne hoppe var overbevist om at hendes formål var at hjælpe mennesker til den følelse, og at hun på den måde hjalp sit menneske igennem en svær tid.

Hoppens menneske bekræftede at hun brugte meget tid sammen med hesten – i stilhed og med hænderne på. På den måde fandt hun styrke til at klare de svære udfordringer i sit liv.

Hvad tænker dyrene?

Få Charlotte Robergs nyhedsbrev og følg med i hendes samtaler med hunde, heste, katte og andre dyr.

You have Successfully Subscribed!

Share This